Lovstof

De relevante bestemmelser, der regulerer momsfriheden findes i momssystemdirektivets artikel 43 - 59b implementeret i momslovens §§ 15 - 21d for så vidt angår ydelser og i momssystemdirektivets artikel 138 og 139, indsat i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4 og 14.

I de tilfælde, hvor varer og ydelser kan leveres momsfrit mellem EU-landene er det altid en forudsætning, at køberen er momsregistreret i et andet EU-land end sælgers land.

Det er rent faktisk ikke et lovkrav, at sælger kontrollerer købers momsregistrering, idet det grundlæggende står sælger frit, om denne vil påtage sig risikoen for, at købers momsforhold ikke er i orden.

Dog blev forholdet omtalt i forbindelse med Folketingets behandling af momspakken, L 19 udtalte Skatteministeren følgende i bemærkningerne til lovforslaget:

Hovedreglerne for leveringssted ... nødvendiggør, at sælger ved, om køber er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, hvorefter sælger skal levere uden moms fordi det er køber, der skal indbetale momsen i eget land, eller, om køber er en ikke-afgiftspligtig person, hvorefter sælger skal levere med moms og sørge for afregningen heraf.

Sælger vurderes at være i god tro i relation til vurderingen af kundens status, når sælgeren har:

a) fastslået, at køber er en afgiftspligtig person, eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person, ved det momsnummer køber har oplyst, eller ved andet bevis afgivet til ham, og

b) fået bekræftet gyldigheden af købers momsnummer, samt foretaget en rimelig verifikation gennem eksisterende sikkerhedsprocedurer.

Praksis viser, at hvis en sælger kontinuert verificerer kundernes momsnumre i VIES vil domstolene være afvisende overfor at pålægge sælgeren at hæfte for momsen. Se eksempelvis:

• SKM2006.269.VLR hvor sælger ikke blev pålagt at hæfte for moms af leverancer til en ikke-registreret aftager idet sælger havde foretaget det fornødne for at sikre sig, at kunden rent faktisk var momsregistreret.
  Moms sælger undgik at betale: 2.112.816 kr.
• SKM2008.55.BR, hvor sælgeren undgik at hæfte for momsen idet det kunne dokumenteres, at sælger havde foretaget sig det fornødne for at sikre sig, at virksomheden handlede med en momsregistreret aftager.
  Moms sælger undgik at betale: 1.165.944 kr.
• SKM2007.459.LSR hvor sælgeren undgik at hæfte for momsen. Kundens momsnummer blev verificeret på tidspunktet for aftalens indgåelse - men kunden blev afmeldt inden varerne blev leveret og faktureret. Da levering/fakturering lå i umiddelbar forlængelse af aftaleindgåelsen ansås sælger for at have udvist den nødvendige agtpågivenhed.
  Moms sælger undgik at betale: 763.977 kr.

og

• SKM2005.161.VLR hvor en virksomhed ikke fik medhold i et synspunkt om, at en leverance med leveringssted i Danmark til momspligtig men ikke momsregistreret svensk virksomhed, var afgiftsfritaget efter bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
  Efterbetaling 1.316.024 kr.
• SKM2005.278.ØLR hvor en sælger blev pålagt at hæfte for moms af leverancer, der ikke kunne godtgøres leveret til en momspligtig aftager. Landsretten lagde vægt på, at virksomheden igennem de 4 år, som sagen drejede sig om, ikke traf nærmere foranstaltninger med henblik på at sikre sig, hvem den reelle aftager var, og om det oplyste momsnummer var korrekt.
  Efterbetaling 119.053 kr.
• SKM2007.85.LSR hvor sælgeren hæftede for momsen, idet sælgeren ikke løbende havde sikret sig, at samhandelspartneren var momsregistreret.
  Efterbetaling 1.165.944 kr.
• 09-01833 hvor betingelsen for momsfrit salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ikke er opfyldt idet spansk erhverver ikke var momsregistreret.
  Efterbetaling 23.923 kr.
• 08-00954 hvor betingelserne for, at klagerens leverance af en brugt bil til en polsk virksomhed har kunnet ske momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke har været opfyldt.
  Efterbetaling 10.000 kr.
• 07-01693 hvor betingelserne for, at klagerens leverancer til to spanske virksomheder har kunnet ske momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke har været opfyldt.
  Efterbetaling 88.335.939 kr.

De ovennævnte kendelser og afgørelser er alle afsagt i tråd med EF-Domstolens dom i C-409/04 The Queen (Teleos m.fl.) hvor domstolen fastslog, at momssystemdirektivets artikel 138 ikke giver myndighederne ret til at kræve, at en leverandør, der har handlet i god tro, og som har fremlagt beviser, der umiddelbart støtter hans ret til fritagelse af en levering af goder inden for Fællesskabet, efterfølgende skal betale moms af disse goder, når disse beviser viser sig at være falske, og det ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat, at han har truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt, for at sikre, at den levering inden for Fællesskabet, som han har foretaget, ikke fører til deltagelse i sådan svig.

Sagt i lidt mere konkret: Hvis en virksomhed kontinuert sikrer sig at de oplysninger kunderne afgiver er valide og korrekte, vil virksomheden ikke med hjemmel i EU's momslovgivning kunne bringes til at hæfte for momsen af leverancer som uretmæssigt er leveret momsfrit.

 

Tilbage til Support og FAQ